Dansk på Tigrinya.
Velkommen til projektet “Videobaseret undervisningsmateriale til tigrinya-talende kursister” – til dig som lærer dansk på tigrinya!
Dansk sprog forklaret og visualiseret i kulturel kontekst på dansk og kursisternes førstesprog
Projektet
Formålet med projektet er at styrke undervisningen på DU1 og DU2 gennem udbredelse af kendskab til læringstilgangen Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL) for målgruppens lærere. Dette konkretiseres gennem produktion af et læringsmateriale bestående af fire undervisningsfilm, med tilhørende lærermateriale.
Vi har udviklet et koncept, som gør det muligt for kursisterne at forstå dansk sprogbrug nemt og hurtigt – og igennem modersmål! Vores koncept for videomateriale er udviklet med udgangspunkt i tre teorier om sprog og sproglæring:
1. det funktionelle tilgang til sprog,
2. sproglig opmærksomhed og metasproglig refleksion,
3. tværsproglighed/translanguaging.
Vi tager udgangspunkt i autentisk sprogbrug, men til videomaterialets formål konstruerer vi forskellige typer samtaler, som vi bruger til at analysere og forklare et øjebliksbillede af sprogbrug.
Formål med projektet
Formål med projektet er at styrke undervisning i grundlæggende litteracitet på sprogskolerne i Danmark ved at udvikle, afprøve og formidle et undervisningsmateriale i dansk som andetsprog til kursister, som er i gang med at lære at læse og at skrive samtidig med at de tilegner sig dansk som andetsprog som vejen til integration, aktiv medborgerskab, arbejde og selvforsørgelse i Danmark.
Indhold i projektet
I projektet har vi udviklet en række korte videoer, som illustrerer og forklarer dansk sprogbrug med udgangspunkt i en funktionel tilgang. Disse videoer vil fungere som eksempler på, hvordan sprogskolelærere kan arbejde med grundlæggende litteracitet
med udgangspunkt i det funktionelle sprogsyn med henblik på udvikling af den kommunikative kompetence. Videoerne kan både bruges af undervisere på sprogskolerne og kursisterne selv.
Videoerne
Til videoerne har vi udviklet en lærervejledning med begrundelse af tilgange, samt ideer til hvordan lærere kan bruge metoden i deres egen undervisning.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Projektet er støttet med midler fra SIRI puljen “Efteruddannelse af medarbejdere ved danskuddannelserne m.fl.” Del 2: Støtte til udviklingsprojekter.
Projektdeltagere
Sprogcenter Næstved, Næstved Kommune
Center for Dansk og Integration, Køge Kommune
Københavns Professions-højskole
Sprogcentret Holstebro, Lemvig og Struer, Holstebro Kommune
Har du spørgsmål?
Skriv til Elina Maslo på mail elina.maslo@gmail.com.